Stor ordre i hus

koge kyst underskrift

 

Fredag 3.juli blev en af de helt gode dage i det Nørre Alslev baserede byggefirma BRDR. PEDERSEN AS. Her kunne direktør Martin René Pedersen skrive under på en af de helt store ordrer i virksomhedens historie.

Efter måneders intenst forarbejde blev det fredag afsløret, at det er BRDR. PEDERSEN AS, der får total entreprisen på at opføre en del af det store Køge Kyst projekt, som TK Development står får.

Det er et projekt til knapt 140 millioner kroner.

”Det er rigtigt fedt at kunne lande sådan en aftale. Vi har stået i spidsen for store og komplekse opgaver før, men denne aftale er den største vi til dato har indgået, så vi er enormt stolte, ” siger en meget glad direktør Martin René Pedersen.

BRDR. PEDERSEN AS skal opføre seks bygninger på til blandet erhverv og boliger på i alt 14.300 etage  kvadratmeter, som en del af det store Køge Kyst byudviklings projekt, som TK Development står for. Her er det i øvrigt tidligere Guldborgsund byrådsmedlem Arne Graae Jensen, der er projektleder på den samlede opgave.

BRDR. PEDERSEN har gennem de senere år været inde i en meget positiv udvikling, og er for tiden i gang med flere store byggeopgaver. Virksomheden er blandt andet i gang med at bygge den store og ambitiøse Næstved Multiarena og er sammen med tre andre virksomheder i et konsortium i gang med at opføre den store Sophieskole i Nykøbing F.

Køge Kyst totalentreprisen er stor, og selv om det er en stor opgave for BRDR. PEDERSEN AS er det en velkendt type projekt, som virksomheden har indgående erfaring med fra lignende opgaver de senere år.

”Vi er helt klar til at komme i gang i Køge, og kan næsten ikke vente til sommerferien er overstået. Ordren giver ro på bagsmækken og vi kan fortsætte det høje aktivitetsniveau og fortsætte den positive udvikling vi er inde i,” siger Martin René Pedersen.

Virksomheden beskæftiger 50 medarbejdere og har kontor og base i Nørre Alslev.