Stor interesse for nyt rækkehusbyggeri

Stor interesse for nyt rækkehusbyggeri

det nye rækkehuskvarter Næs Å Bakken

Lørdag var der åbent rejsegilde på det nye rækkehuskvarter Næs Å Bakken, der ligger i Ørslev på Sydsjælland. Og tilstrømningen af nysgerrige boligkøbere var stor, og gav både bygherre og ejendomsmægler en styrket tro på, at timingen med et nyt rækkehusbyggeri er rigtig.

Forårsvarmen havde så småt meldt sin ankomst, og den traditionelle krans var hejst over taget, da der lørdag formiddag var åbent rejegilde for alle interesserede på Ørslevs nye rækkehuskvarter. Det har fået navnet Næs Å Bakken og er en sidevej til Fiskebækgårdsvej.

”Det har overrasket mig hvor mange, der mødte op til vores rejsegilde for at se og høre mere om vores rækkehusprojekt, ” siger Martin René Pedersen fra byggefirmaet BRDR. PEDERSEN AS, der står bag det nye rækkehus byggeri.

Interessen var stor, og der blev spurgt flittigt ind til byggeriet, om boligernes størrelse, materialer, priser og hvornår de forventes færdige.

Det er ejendomsmægleren Min Bolighandel, der står for salget af de nye rækkehuse, der fås i tre forskellige størrelse med 2, 3 eller 4 rum. Priserne er fra 1 million og opefter.

”Jeg er overrasket over hvor mange kunder, som vi skal arbejde videre med efter lørdagens åbent hus. Det er klart flere end forventet, ” siger ejendomsmægler Anders Hansen, Min Bolighandel.

Der var især begejstring for, at de nye huse er lavenergihuse og meget billige i drift.

Stor interesse

For ejendomsmægler Anders Hansen er der heller ingen tvivl om, hvad der bliver attraktivt ved de nye huse.

”Hovedargumentet er, at det er lavenergihuse, at der stort set ikke er nogen udgifter til varme. For mange af de interesserede købere tæller det også, at det er nye huse, der er vedligeholdelsesfri i mange år,” siger Anders Hansen, Min Bolighandel.

Byggefirmaet BRDR. PEDERSEN AS har sat gang i projektet nu, fordi de tror på, at det er nu markedet er parat til nye boliger.

det nye rækkehuskvarter Næs Å Bakken

”Jeg har fået en god fornemmelse efter lørdagens åbent hus, og er styrket i troen på, at der er et marked for at bygge rækkehuse igen, ” siger Martin René Pedersen, direktør for BRDR. PEDERSEN AS.

Anders Hansen fra Min Ejendomsmægler: ”Vi har på det seneste kunnet se, at folk flytter ud af byen. fordi det er blevet for dyrt at bo der. De fleksible arbejdspladser giver mening at flytte ud. Vi flytter også ud for at være en del af et fællesskab, og det kan vi tilbyde her, ” siger Anders Hansen.

Der er igen åbent hus på Næs Å Bakken i Ørslev søndag 10. april fra kl 10 til 11.

Se FOTOALBUM fra det åbne rejsegilde 2. april